Et bur som minimum måler 100x60cm eller 120x50 cm- men meget gerne større. Et bur kan ikke blive for stort - kun for lille. De fleste køber eller laver et lukket bur (vivarium/terrarium), men tremmebure kan f.eks. også bruges, såfremt man organiserer sig ud af potentielle udfordringer som træk, kulde og hvis pindsvinet vil klatre. Jeg har selv bygget bur af "skelettet" fra et Ikea garderobeskab (billede nedenfor) men mulighederne er mange.
Et hjul som måler minimum 28 cm i diameter,- men også meget gerne større. Størrelsen af diameter på hjul kan variere fra 28-36 cm hvilket tilpasses størrelsen på pindsvinet. Det er klart at jo større pindsvin - jo større hjul. Køb et hjul af god kvalitet, størrelse og som er lydløst fra start. Det er godt givet ud. Det anbefales, at man undgår hjul med plastriller eller huller af nogen art på hjulets overflade. Dette for at undgå uheld som f.eks. blødende og/eller hævede fødder, samt afrevne negle. Det er helt essentielt, at pindsvin har et hjul at løbe i, for at det bevare fysisk og mental sundhed. Ude i naturen løber de mange km hver nat, så et absolut must at de får mulighed for at motionere i et hjul, når vi holder dem i “små” bure i fangenskab.
Minimum 2 skjul- gerne flere. Pindsvin elsker det. Jeg bruger altid som minimum et i stof (hyggepose eller cube) og så et hus i træ eller plast.
Bakke til under hjulet. Jeg bruger træpiller i bakken, men man kan også vælge andre produkter som f.eks. toastrø eller køkkenrulle.
Et termometer, så man altid kan holde øje med temperaturen i buret. Pindsvin tåler ikke at blive for kolde, og sker det,- kan det i værste fald blive fatalt. Pindsvin skal føles lune under maven. Derfor er det vigtigt, at temperaturen ligger mellem 23-28 grader (tilpasset den enkelte).
Har man svært ved at holde temperaturen i buret, kan en ekstern termostatstyret varmekilde være påkrævet - f.eks. en keramisk varmepære ALTID UDEN lys. Pindsvin er nataktive, så vigtigt for deres trivsel, at de får mørke om natten.
Mad og vandskål. Jeg bruger de lidt tunge keramikskåle. Dette for at de ikke så nemt vælter dem.
Forskelligt legetøj - gerne i forskellige materialer og udformninger. Igen er det kun fantasien, der sætter grænser,- så længe det ikke er noget pindsvinet kan komme til skade med.
Bundstrø til bunden af buret. Det er lidt forskelligt, hvad folk er til, men vigtigt er det, at det ikke støver ift. pindsvinets luftveje og ikke er usundt for pinden at leve i. Min personlige favorit er hvid Über Soft Bedding og fleecetæpper. Carefresh, boxo eller hemp er også alternativer. Der er fordele og ulemper ved det hele, så op til den enkelte hvad man selv er mest til.
Derudover er det en god ide at have en transportkasse. En “lukket” papkasse kan dog også bruges. Jeg anbefaler, at man anskaffer sig en rimelig rummelig én a la størrelse som til en kat. Dette for at der er god plads til hyggepose udover anden bundmateriale og evt. heat packs, snugglesafe eller lignende, når pindsvinet transporteres.
En køkkenvægt er også helt essentielt, så man løbende kan holde øje med vægten ift. trivslen af sit pindsvin. Man kan derved kontinuerligt vurdere, om der er behov for småændringer i foderplanen, men det er desuden også muligt at opdage sygdom. Pindsvin er byttedyr og skjuler derfor sygdom rigtig godt. Så falder vægten pludselig, kan det være tegn på, at noget er galt.
En løbegård kan også stærkt anbefales. Min favorit er den 6-kantede i zink med smal gittermaske på 1 cm. Man kan sætte flere sammen og dermed variere størrelse. Men igen mulighederne er mange, man skal bare være opmærksom på, at den er safe for pindsvinet.